Fremstilling af optisk usynlige samlinger i Coretop bordplader! FABRIKKEN ANBEFALER AT LADE SPECIALUDDANNEDE MONTØRER UDFØRE ALLE SAMLINGER. Håndteringsmæssigt er det mest ideelle, at der altid er 2 montører til ovenstående opgave. Følgende værktøjer og hjælpemidler er ubetinget nødvendige: Ekscentersliber med udsugning Gaffelnøgle nr. 10 Isopropyl alkohol og fnugfri ikke farvet klud Montørpakke fra bordpladefabrikken (WT7031) Farvematchende 2K-akrylklæber (dette medfølger i monteringsæsken). Til akrylklæber i patron skal bruges fugepistol (skal bestilles hos forhandler). Tegning 4 Sådan gør du: Pladerne bør ikke samles i støvfyldt miljø, da dette påvirker samlingerne. 1. Pladerne skal inden sammenlimning prøvesamles og evt. tilrettes (tegning 4). 2. Opretstående spåner på spånplade- og coretopkanter der skal sammenklæbes, bearbejdes med sandpapir. Kanterne støvsuges grundigt efter slibning. 3. Rengør limfladerne grundigt minimum 2 gange med en ny klud hver gang, med Isopropyl alkohol på en fnugfri klud og herefter må de rengjorte limflader ikke berøres af hænder eller andet der kan afgive fedtstoffer. 4. Lad fladerne tørre i minimum 5 minutter. 5. Med fordel kan limen lunes til 18 – 25 gr. C. 6. Nedenunder not/feder påføres en vandfast PVAC hvid lim i hele samlingens længde. Vigtigt: PVAC lim må aldrig blandes med acrylklæber. 6a. Der fyldes punktvis acrylklæber ind i notgangen på begge plader. Derefter monteres medleverede feder som skal monteres i hele notens længde. 7. Skub pladerne sammen, så der er en afstand imellem de to plader på 2-3 mm. 7a. Tryk klæber ned i sprækken. 8. Saml fladerne indenfor 8 – 10 minutter. 9. Skub pladerne helt sammen og tilspænd disse let med det medsendte samlebeslag. 10. Kontroller at der kvæler akrylklæber op i hele samlingens længde. 11. Efter denne lette tilspænding kan pladerne justeres i ca. 5 minutter. Jo mere omhyggelig man er med planjusteringen, jo mindre efterfølgende slibearbejde. 12. Efterspænd spændebeslaget. 13. Efter 45 minutter ved min. 18 gr. C. er den overskydende limvulst på overfladen gennemhærdet og kan fjernes med en overfræser eller ved slibning. 14. Efterfølgende skal limfugen slibes med en ekscentersliber med de medsendte rondeller i følgende rækkefølge: Korn 180 og derefter korn 280. (Slibe vejledning på næste side) 15. Afslutningsvis vådpoleres med den grå fiberrondel. Overfladen er nu i samme kvalitet som fra fabrikken, og klar til montering på underskabe eller lignende underlag. Ved samlinger over skabe uden fuldtop, er det vigtigt at understøtte hele samlingen. Anvend et stykke krydsfiner eller lignende i passende tykkelse. Skruer anbringes parvis for hver 100 mm. Bordpladen fastgøres til elementerne gennem de forborede huller. 4
Download PDF fil
Cookiepolitik